Andreas Tophøj og Rune Barslund er to af de stærkeste navne i ny dansk folkemusik. De to etniske jyder optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal.
Andreas og Rune viser en ny retning i folkemusikken, et dansk sammenkog med traditioner fra andre nordatlantiske kyster.
Gennem lange rejser og ophold i Irland, Amerika og Finland har frugtbare møder med keltiske og nordiske musikere og musikkulturer fundet sted. Resultatet er en musik, der spejler det nordiske vejr, med strid blæst, piskende regn og himmelblå opklaring.
Sådan er også deres originale repertoire, når de to musikalske historiefortællere inviterer på rejse i et flot og medrivende sammenspil.
Der kan med fordel tilvælges den hyggelige kulturspisning på Hawkraft kl. 18.00 ved billetbestilling
Pris kun 150 kr.